|   |   
							
								
									| 
										
										"Jeg mindes 
										H.C.Andersen som en meget venlig og rar 
										mand" siger den 95- årige kunstner Fru 
										Edma Frølich Stage i 1955. 
										
										Fru Edma Frølich Stage var datter af 
										Lorenz Frølich en af H.C.Andersens store 
										illustratorer. H.C.Andersen havde sin 
										gang i hendes barndomshjem, da hendes 
										far illustrede digterens eventyr. Ja hun 
										siger såmænd at hun har mere end kendt 
										ham nemlig "forlovet med H.C.Andersen". 
										At Andersen har lagt mærke til lille 
										Edma og gjort et stort indtryk viser sig 
										i et brev , som HCA har sendt fra 
										København efter hjemkomsten fra rejsen 
										til Portugal til Lorentz Frølich i Paris 
										og slutter med en hilsen til Deres 
										elskværdige frue og Deres kjære, lille 
										pige". 
										
										"Deres kjære, lille pige" er i dag 
										(1955!) den 95 årige fru Stage, som mødte 
										H.C.Andersen flere gange og hun var kun 
										7-8 år men husker begivenheden nøje. H.C. 
										Andersen var inviteret til middag hos 
										familien i Fontainebleau ved Paris. 
										Lille Edma havde fået lov til at sidde 
										ved middagsbordet og ved siden af 
										Andersen , som substitut for moderen der 
										var blevet syg, men hun fortæller at "om 
										det var mig eller ham, der var skyld i 
										det ved jeg ikke, men vi blev i hvert 
										fald "forlovede" under middagen. Mit 
										indtryk af ham er naturligvis et barns 
										indtryk, men jeg mindes ham som en meget 
										venlig og rar mand. Vi snakkede vældigt 
										løs med hinanden. Jeg husker ikke, 
										hvilket sprog vi talte, men det har 
										sikkert været skandinavisk, for ellers 
										ville vi nok have vanskeligheder. Indtil 
										jeg var seks år, talte jeg udelukkende 
										fransk, men omkring den tid fik vi en 
										ung svensk pige - -min mor var svensk-, 
										og af hende lærte jeg at tale svensk. 
										Jeg vil tro, at H.C. Andersen og jeg har 
										gjort os forståelige for hinanden på 
										dette sprog. Midt under måltidet tog 
										digteren et stykke papir frem og skrev 
										et lille, firlinjet vers til mig, som 
										jeg var lykkelig og stolt over" men som 
										desværre gik tabt under tyskernes 
										besættelse af Paris i 1870  
										
										- og det havde ikke prentet sig fast nok 
										i min erindring til, at huske det."  
										
										En anden episode er den om "digterens 
										stræk for det sorte skæg". Da 
										H.C.Andersen sad i omnibussen på vej til 
										vort hjem opdagede han en skummel mand 
										med et stort sort skæg, som gjorde et 
										uhyggeligt indtryk på ham. Han syntes at 
										den mand så farlig ud og det passede 
										Andersen dårligt at han stod af samme 
										sted som ham. Desuden fulgte han efter 
										digteren helt hen i huset. Digteren 
										spurgte portneren , hvor familien 
										Frølich boede og han fik besked om , at 
										det var fjerede etage efter mezzaninen. 
										Det forstod han det ikke rigtigt og 
										kimede i sin nervøsitet på døren til 
										fjerde etage, hvor det "sorte skæg" 
										passerede ham. Da der ikke boede nogen i 
										lejligheden ringede han forgæves på, men 
										omsider fandt han den rigtige dør  
										og det første han så da døren åbnede sig 
										var - "det sorte skæg". Manden stod ved 
										flyglet og gav Edma undervisning i 
										solfege. 
										
										Lars Bjørnsten 12.01.2009 
										
										Fyns Tidende 2. april 1955 
										
										Berlingske Aftenavis 11.03.1955 |      
												
   
						
 
						      
						 |   |