Fredrika Bremers afskedsfest for H.C. Andersen

Kilde: Max Walter Wikipedia, den frie encyklopædi

Da Fredrika Bremer i 1849-49 var i København, boede hun en tid i et pensionat ude i Amaliegade, hvor man ad en køkkentrappe nåede op til hende. Hun havde engang fået overladt sin værtindes dagligstue, og her arrangerede hun en afskedsfest for Andersen, som skulle rejse til Sverige. Blandt gæsterne sås H.C. Ørsted, Martensen, Hartmann, Jerichau og flere. Da de alle var samlede og havde taget plads, kom den senere kammerherre Bojesen fra Udenrigsministeriet ind og deklamerede et digt af hende. Dets indhold var: Der havde stået en stjerne over Betlehem, og den havde skinnet ned over alt det gode og rene, jorden ejede, mest over børn og dem, der elskede børn og tog sig af dem.

Nu fortalte digtes fremsiger, at han havde vandret rundt i København og da set denne stjerne skinne over dette hus i Amaliegade, og derfor var han gået derop. Det var Andersen, den havde skinnet over ( Her vendte Bojesen sig mod Andersen, der sagde: "Gaa dog bort! Gaa til Ørsted !")

Nej, Andersen var det uskyldiges, var børnenes skjald, dem skulle han tage sig af, det var hans kald, hans eventyrkald. Han fik overrakt et sølvbæger, hvori der lå et digt af Fredrika Bremer, og derpå blev Hartmanns lille datter Marie bragt ind fra et sideværelse, hvor hun var faldet i søvn, og nu blev lagt i Andersens skød. Bojesen sagde: " Dette Barn skal Du især tage Dig af, det er Barnet blandt Børnene, det elskeligste Barn!" Den lille Marie skrålede og var vred, fordi man havde vækket hende, og hun var ikke at formå til at fremsige nogle versificerede ord, som Frk. Bremer havde lært hende. Hendes større søster Sophie (senere Fru Gade) kom til og sagde: "Naa, Marie, Marie dog, kom nu, stakkels Marie!" og dermed bar hun hende ud af stuen.   Foto: Lars Bjørnsten Odense

Festen til ære for H.C. Ørsted blev ikke til noget !

Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi. Hans Christian Ørsted. Image from / fra J. P. Trap: berømte danske mænd og kvinder, 1868

Frøken Bremer ville have arrangeret en lignende fest til ære for H.C. Ørsted, men han frabad sig det på en pæn måde. Martensen slap for den, skønt hun forgudede ham, der næsten daglig kom til hende, især mens hun boede i Hotel Phønix, hvor hun inviterede ham til middag og tog hans arm for at føre ham til table d'hôte, hvor det egentlig ikke var hofprædikanten rigtigt behageligt at gøre opsigt ved hendes side. -

Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh, se nærmere her!