Tankerne om døden og hans kiste

Den største Forandring, jeg med Aarene føler er at jeg nu mere end før tænker på Døden og gør det med Alvor, men ikke med Frygt, og det kan De se deraf, at jeg paa en humoristisk Maade kan forestille mig min Begravelse.

Saa tænker jeg mig, at jeg vil have en lille Rude i kisten oppe ved mit Hoved, og ud ad den vil jeg kikke for at se hvem der følger mig. Mine vigtige venner, de kommer og gratulerer mig til min Fødselsdag; men det kunde jo ogsaa være, at jeg vilde have Venner, som da vare forhindrede i at give møde

H.C. Andersen, som spøgelse og selskabstaler

Men de, som ikke følger mig til min begravelse, de er ikke mine rigtige venner, og til dem siger jeg: "Tag Jer i Vare, For I kan tro, jeg skal hævne mig paa Jer; jeg vil komme til Jer som Spøgelse, og I kan være vis paa, I vil blive forskrækkede; for kan der tænkes noget Rædsommere end H.C. Andersen som Spøgelse! Der findes ikke noget mere Forfærdeligt til at blive forskrækket over. Mine rigtige Venner derimod - dem vil jeg gæste i min Digtning, og deres Skaal udbringer jeg". 

Spøgelse i kælderen på Børglum Kloster 2003

Andersens skål for de nye unge skud og det gamle løv

Næste år ved samme tid sagde han ved Festbordet: "Naar jeg i denne Tid hver dag kører Tur ud ad Landet til, seer jeg paa Bøgetræerne, hvorledes de nye Knopper skyder frem i Ly af det gale Løv. Saaledes er det gaaet mig i Livet, at unge Venner voxer frem i de Hjem, hvor jeg haar faaet kær, er døde, mange af mine unge Venner bliver efter lidt gamle; men jeg har havt den Lykke, at der altid voxer nye nye frem i de gamles Spor.

 Det er Haabet og Minder, der sees i de unge Skud i det Blegnedes Skygge, det er det evigt fødende Liv. En Skaal for mine gamle Venner, som er unge i deres Følelse for mig, og for mine unge Venner, at de maa blive gamle i deres Troskab imod mig".  

Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh, se nærmere her!

Foto: Lars Bjørnsten Odense