H.C. Andersen til fest og dans hos arvestorhertugen i Weimar på Slottet

En del af slottet i Weimar okt. 2006

Artiklen er skrevet af Nicolai Bøgh, se nærmere her!

Om sit forhold til Arvestorhertugen af Weimar fortalte han, at da han første gang var der på besøg, måtte han ved en fest møde i hofdragt: Kjole med blanke knapper, knæbukser, trekantet hat, og kårde, og i den skikkelse førte han Fru v. Beust i en polonæse. Gulvene var så bonede, at han ikke kunne gå sikkert på dem, og af den grund fik han ondt. Arvestorhertugen sagde til ham: Hvad er det Andersen, De er ikke vel? " Han fik til Svar: "Nej, jeg kan ikke holde ud at gaa paa disse Gulve, jeg maa sidde ned eller ogsaa tage bort." "Det er jo galt" sagde Hertugen, for vi skal jo staa! De tør ikke sidde på den; men læg Dem paa Knæ paa Sædet, saa skal jeg staa for og lede, som om jeg konverserer Dem; men de behøver ingenting at sige."

Weimar Slot i Tyskland.  Stålstik ca. 1840

Kan  hertugen af Weimar og en digter fra Odense være venner?

Samme elskværdige hertug ( i Weimar) sagde senere: "Hør, Andersen, hvordan det saa end gaar, vi To vil være Venner; De kan flytte her til Weimar, og vi vil altid holde sammen." Andersen svarede: "Det kan vi ikke; jeg kan ikke flytte hertil, og vi kan ikke". "Men hvorfor?" spurgte Hertugen. "Jo" svarede Andersen, "var De Student eller Embedsmand, saa kunde vi, men nu er De Arvestorhertug af Weimar og jeg er H.C. Andersen - saa kan vi ikke." I det samme kom hertugens moder til. Hendes søn sagde: "Tænk Mor, Andersen siger, at vi ikke kan være Venner, fordi jeg er Hertug." da lagde hun deres hænder i hinanden med disse ord: "Bliv begge To ved med at være gode Mennesker, saa bliver I nok venner der, hvor der ingen Etikette er." 

H.C. Andersen 1847	Arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen, Weimar og Eisenach (1818-1901)

Foto: Lars Bjørnsten Odense