Der laae ved Størens Vande to smaa Huse, hvert paa sin Side af Floden, hvert pynteligt med en grøn Gavl og et Par Buske, men udenfor det ene hang Nættet udspændt, og en stor Fløi dreiede sig i Vinden: hvor tidt havde ikke to smukke Øine fra det ene lille Huus seet over paa denne Fløi, naar den dreiede sig og et trofast Hjerte da sukket dybt!

Vi tog her en smuk ung Kone ombord, hun var af hvad man kalder den ringere Stand, men saa festligt klædt, saa ung, smuk og med et lille deiligt Barn ved Brystet. Fra begge Husene nikkede Folk til hende, de ønskede hende Lykke og Glæde! Fløien dreiede sig saa den peb, men hendes smukke Øine saae ikke mere efter den; thi nu brød hun sig ikke om at vide, hvad Vinden var! - og vi foer afsted. Alt var grønt, men fladt og altid det samme; den lille Flod gjør Bugt paa Bugt.

Nu vare vi paa Elben, den store Kongevei fra Tydskland! og Skibe kom og gik; Baade satte tvers over; vi maatte ogsaa over til Hannoveransk Side for at hente Passagerer og derpaa til Holstensk Side og atter igjen til Hannoveransk; og saa fik vi dog ingen Passagerer! jeg saae paa den unge Kone; hun syntes ligesaa utaalmodig, som jeg; hun var altid forude og stirrede, med Haanden over de smukke Øine; var det Hamborgs Taarne hun søgte? - Hun kyssede et Par Gange sit Barn, smilede og havde dog Taarer i Øinene! - To Dampskibe foer os forbi; et Skib for fulde Seil førte Udvandrende til Amerika. Foran os laae et prægtigt Fartøi, det var lige kommet derfra, og laae under Opseiling, Vinden var stik imod, Flaget vaiede! idet vi nærmede os, blev en Baad gjort løs, fire Matroser grebe Aarene, en rask, sortskjægget Mand, han saae ud til at være Styrmand ombord, dreiede Roret, vi laae stille og den unge Kone mere fløi end gik med sit Barn, der sov; i et Nu var hun i den lette gyngende Baad og i Armene paa den sortskjæggede brune Mand. Det var et Kys! det var Bouquetten af et langt Aars søde Længsel: og Barnet vaagnede og græd, og Manden kyssede det og holdt Konen om Livet, og den lille Baad vippede op og ned med dem, som om den sprang med af Glæde, og de brune Matroser nikkede til hverandre: - men vi seilede afsted, jeg saae ud paa de flade, nøgne Kyster.

Stednavne og personnavne: Tyskland