Vi vare alt saa godt som over Elben. Dampskibet gled paa Hannoveransk Side mellem de lave grønne Øer, der viste os Bønder-huse og Grupper af Qvæg. Jeg saae glade Børn lege mellem de halv optrukne Baade og tænkte paa hvor snart denne Leg var forbi, hvorledes de maaskee snart fløi langt ud i Verden, voxte til, og saae da i Erindringen disse flade, smaa Øer, som hesperiske Haver med deres Barndoms Guldæbler og Oranger.

Vi vare ved Haarburg; hver saae til at alt hans Tøi kom paa Dragernes Bør, men en høi, noget fyldig Dame, med en stolt Holdning, der ikke harmonerede til den afblegede Sirtses Kjole og den vist flere Gange vendte Kaabe, rystede med Hovedet til hver Karl, der strakte sin Haand ud mod hendes lille Randsel, som hun selv holdt i Haanden; det var aldeles en Mandfolke-Randsel; hun vilde ei slippe den, det var som gjemte den en kostbar Skat. Langsomt vandrede hun efter alle os Andre ind i den stille By.

For mig og een af de Medreisende dækkede man et lille Bord og spurgte om en Tredie ikke nok kunde tage Plads her, og denne Tredie indfandt sig, det var Damen i den afblegede Kjole; en stor, noget slidt Boa hang hende løst om Halsen, hun var meget træt.

"Jeg har reist hele Natten," sagde hun; "jeg er Skuespillerinde! jeg kommer fra Lübeck, hvor jeg iaftes spillede! og hun sukkede dybt og løste Kappebaandet.
"Hvad er Deres Fag!" spurgte jeg.
"De angribende Roller!" svarede hun og kastede den lange Boa kjækt over Skulderen. "Jeg var i Aftes Pigen fra Orleans! jeg reiste strax ved Stykkets Slutning, da man venter mig i Bremen; imorgen træder jeg op der, i samme Stykke," og hun trak Veiret meget dybt og kastede Boaen igjen over den anden Skulder.

Hun forlangte strax Extra-Post, men kun en lille Eenspænder Vogn, helst en af Vertens Vogne og kun en Dreng med, thi til Nød kunde hun selv kjøre. "Man maa især paa en Reise være oeconomisk!" sagde hun; jeg betragtede hendes blege Ansigt; hun var vist tredive Aar, havde sikkert været meget smuk - endnu spillede hun jo Pigen fra Orleans og kun de angribende Roller.

En Time efter sad jeg i Diligencen; Posthornet klang gjennem Haarburgs døde Gader, en lille Karre kjørte foran, den dreiede til Side, og holdt, at vi kunde komme fort; jeg saae ud, det var Pigen fra Orleans med sin lille Randsel mellem sig og en Dreng, der skulde være Kudsk; hun hilsede, som en Fyrstinde, tilkastede os et Kys med Haanden; den lange Boa fløi hen over hendes Skulder; vor Postillon blæste et lystigt Stykke; men jeg tænkte paa Pigen fra Orleans, den gamle Skuespillerinde, paa Karren, der imorgen skulde holde sit Indtog i Bremen, og jeg blev veemodig ved hendes Smiil og ved Postillonens lystige Musik. Og saa foer vi hver vore Veie over Heden.
 

Stednavne og personnavne: Tyskland, Harburg