Bryllupssange 3.

Pauline Beutner og Valdemar Drewsen

(Den 22de Juni 1854).

Hvor Bøgen groer ved Øresund

Og Hilsen Skibet sender,
I mødtes mangen Barndoms Stund

Som Børn, som nære Frænder;

Og Skov og Skibe vexled' tidt,

Men ei, hvad Hjertet eied', —
Det klaredes lidt efter lidt,
Da først I overveied'.

Hvad overveied'! Nei, ud sprang

Den Rose, Kjærligheden,
Et Nu — og Alt var Lyst og Sang

Og Jorden her et Eden.
Med Ungdoms Sind I Verden saae,

Og Alt var Ungdoms Lykke!
Dog, er selv Himlen deiligst blaa,

Kan komme Sky og Skygge.
 

For Danmarks Seir han drog afsted,
Saa ung, — vi det jo kjende!

Hun i hans Hjerte fulgte med,

Hans Længsel blev hos hende.

Og Seirens Klokker ringed' Fred,

De klang med Hjertets Stemme;

Nu reiser sig i Kjærlighed

Et Fredens Bo her hjemme!

Og hvor i Glæde og i Sorg
Boe sammen Mand og Qvinde,

Der er det Livets Silkeborg,

Hvor de kan Silke spinde.

Gjør Navnet i det jydske Hjem

Til Sandhed og til Ære!
Et Hjertets Silkeborg groe frem,

Der Eders Navne bære!

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879