H.C. Andersen 1852

I Brudehuset
 

III.

Sang i Brudehuset ved Frøken Augusta Bournonvilles og Hr. Pastor M. P. Tuxens Bryllup,

den 21de April 1852.

Mel. Der er et land, dets sted er højt mod Norden

Der er en Ø, derhen fra hele Landet,

I Krigens Tid, vor Alvors-Tanke drog,

En deilig Ø, en Æblegreen paa Vandet,
Et Seirens Grønt omkring vort Dannebrog. Nu er der Fred og Solskin, Fulgeqvidder,

I Skov og Enge myldre Blomster frem, Foraaret der i Præstens Have sidder,

Han og hans unge Hustru ventes hjem! *)

De komme, fulgt' af vore glade Sange

De drage ind, i eget Hjem er bedst!
Snart Roserne igjennem Havens Gange

Vil ogsaa fejre Parrets Bryllups-Fest;
Og Kukkeren vil sige: "leve længe!"
I Droslens Sang vil høres Hjertets Slag;
Hvor ret man elsker, Hjertets skjulte Strænge Forkynde: det hver Dag er Bryllups-Dag.

Det nye Hjem vi denne Skaal vil bringe,

Oprul for dem et Samliv minderigt,

Der Sjælen folde ud sin stærke Vinge,

Jordlivet blive dem et Skjønheds-Digt. Forældres Bøn som Dug velsignet falder,

I Fryd og Sorg hold fast, Gud er jo med,

Vor Sang idag, læs den i sølvgraa Alder,

Den bliver ung, som Eders Kjærlighed!

Ja Tiden har en Flugt, som vore Tanker,

Og Tiden ruller store Dramer op,
Men hvor i Kjærlighed to Hjerter banker, Udfolder sig hver haabets Rosenknop.

— Der, hvor Kanoner lød i Krigens Dage,

Nu Lærken synger, Nattergalen slaaer.

Med Gud ind i det nye Hjem I drage,

Sølv-Bryllup der om fem og tyve år!

*) Als.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879