H.C. Andersen 1833

"Kjærlighedens Vægtervers"

Hov Vægter! Klokken er slagen Ni!

Kom Elskede! Lyd mig i det!

Et Kys for hvert et Klokkeslæt!

Ni Kys, ak, vil Du bare see,

Det er jo kun tre Gange tre;

Giv fra hver Muse et til mig,

Og saa et lille et fra Dig!

Hov Vægter! Klokken er slagen Ti!
 

De ti Guds Bud Du mærke maa;
Især lad Dig for Øie staae,
Thi glemmes det — o Hjerte, skjælv!

Husk — "elsk din Næste, som dig selv!" Det siger Gud og Præsten,
Og jeg — er Næsten!
 

Hov Vægter! Klokken er slagen elleve!
 

Jeg drømmer Dig, jeg synger Dig,

Du ene Sjælen er i mig,
Er dog saa kold. Min Elskovs Gud

Har lært mig smukt det ell'vte Bud:
"Du sollst Dich nicht verblüssen lassen", Fr Qvinten eller Bassen.
 

Hov Vægter! Klokken er slagen Tolv!
 

Ved Midnat stige Aander frem,

I Hjertet dybt de har sit Hjem,

Til Punkt og Prik de ligne Dig,

Og holde grusomt Hus med mig.

Ak, Klokken Tolv, o Smerte!
Det spøger i mit Hjerte.
 

Hov Vægter! Klokken er slagen Eet!
 

Et Hjerte, som bestaaer af to,

Er Livets Lykke, kan Du troe.

Eet, det veed Gud, jeg give vil,

Læg Du saa smukt det andet til:

Da vil ei Lykken tøve,
Vi kan jo sagtens prøve.

Hov Vægter! Klokken er slagen To!

See Øieblikket uden Ro

Gaaer mellem Evigheder to;

Derfor de to som een kun staae.

Med os det ligedan vil gaae,

Naar vi, som Evigheden,

Nu mødes smukt herneden.

Hov Vægter! Klokken er slagen Tre!

Tre Herberg her os Himlen gav,

Bor Bugge, Verden og vor Grav.

Ved Vuggen sidde Skjæbnens Tre,

De synge Livets Lyst og Vee;

De sikkert sang en Mand for Dig.

O siig, om ei de nævned mig?

Hov Vægter! Klokken er slagen Fire!

Ved Dig min Sjæl paa Livet troer,

Og Verden er mig skjøn og stor;

Men svigter Du, det hænder let!

Da vil jeg sove — glemme det.

Bag fire Fjæle Hjertet sover,

Og Græsset groer derover.
 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879