Lille Lise ved Brønden


„Unschuld, nur wenn du dich nicht kennest, wie die kindliche, dann bist du eine, aber dein Bewustsein ist dein Tod.“
                                                               Jean Paul
 

Tæt ved Huset Brønden staaer,
Lille Lise til den gaaer,
Stirrer tankefuld derned,
Thi hun af sin Moder veed,
At man her fra Brøndens Vand
Trækker Børnene i Land;
Ja, hun selv, som her nu staaer,
Kom derfra for fire Aar,
Og en Broder tog' de nys,
Ham, som faaer saa mange Kys.

Stivt hun ned i Brønden seer;
„Mon der nu er ingen Fleer?
Eller sidder hver og Een,
Skjult bag Brøndens Kampesteen?
Rigtignok har Søster sagt,
At os Børn har Storken bragt,
At han har bag Redens Tjørn,
Piger og smaa Drenge-Børn;
Men hvor skiller han de Smaa,
Naar de ei har Klæder paa?

Nei, de boe i Brønden her!
Jeg har selv jo været der;
O, nu kan jeg ogsaa see,
Een igjennem Vandet lee!
Hun som lille Lise staaer,
Og har ogsaa gule Haar.
Kunde jeg dog bare faae,
Kun den mindste af de Smaa!
De er' meget bedre der,
End min dumme Dukke her!“
 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879