| H.C. Andersen  1836   
															
															Paaske-Sang 
															  
															
															(Efter der 
															Italienske.) 
															
															  
															
															 
															Da jeg bad på 
															Oliebjerget, 
															
															Trængte 
															Blodet frem som 
															Vande,  
															
															Stod i Draaber 
															paa min Pande,  
															
															Det i 
															Strømme flød for 
															Dig.  
															
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															 
															Da de bandt mig fast 
															til Søilen,  
															
															Slog mig 
															med Svøber stærke, 
															Saa der fremsprang 
															blodigt Mærke,  
															
															Jeg 
															taalmodig led for 
															Dig. 
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															 
															Da jeg spottet blev 
															som Konge,  
															
															Stod til 
															Spot og til Vanære, 
															 
															
															Maatte Tornekronen 
															bære,  
															
															Al min Tanke 
															var hos Dig!  
															
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															  
															
															  
															
															Udskjældt, dømt til 
															Skjændsels-Døden, 
															Medens Tornekransen saared', 
															Korsets byrde jeg 
															har baaret, 
															Gaaet Dødens gang for 
															Dig! 
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															
															Da paa Korsets Træ 
															jeg hængte,  
															
															Naglet 
															gjennem Beben og 
															Hænder,  
															
															Led en Qval, 
															ei Verden kjender, 
															 
															
															Vilde jeg jo døe for 
															Dig! 
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															
															Spydet jog de i min 
															Side, 
															Og fra den udstrømmed' 
															Vandet, 
															 
															
															Dødens Tegn. Var det 
															vel Andet?  
															
															Livets 
															Tegn det var for 
															Dig! 
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															
															Ei Du saae de dybe 
															Vunder. 
															Kjær Du var mig meer 
															end Livet.  
															
															Jeg mit 
															Blod for Dig har 
															givet!  
															
															Intet var for 
															stort for Dig!  
															
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															
															Kunde jeg vel give 
															Mere? 
															Jeg mig hengav uden 
															Dvælen,  
															
															Jeg for Dig udaanded' 
															Sjælen,  
															
															Al min Kjærlighed 
															var Dig.  
															
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															Født og baaret af 
															Maria, 
															Jeg din Broder blev 
															i Kjødet;  
															
															Daglig end 
															i Alter-Brødet  
															
															Bydes 
															Legemet for Dig. 
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															Naar jeg, som 
															Gjenløsnings-Summen  
															
															Selv mig hengav her 
															paa Jorden,  
															
															Hist jeg 
															Livets Sum er 
															vorden,  
															
															Hist jeg 
															Lønnen er for Dig! 
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															
															Tænkte jeg i Døden 
															paa Dig,  
															
															Skulde jeg da ville 
															mindre 
															
															I min Himmel Dig 
															erindre?  
															
															Verdens Hersker 
															mindes Dig!  
															
															Vee! 
															Mon Du vel tænker paa 
															mig! 
															
															  
															Kilde: H.C. 
															Andersens "Samlede 
															Skrifter" Tolvte 
															Bind.1879 
   |