Sølvbryllupssange 2. 

Postmester, Grev Holck og Hustru, født Møller.

(D. 29. September 1841)

 

I Hamborg, ved den brede Flod,
Der er et Liv, en Larmen,
Men der ei Bryllupsstadsen stod,
Der foer ei Brudekarmen;
Det var i Kongens Kjøbenhavn,
Og her skal Festen være.

Sølv-Bryllup! Hvilket deiligt Navn!
Det klinger smukt, I Kjære!
 

Bag Sjølunds friske Rosentræer

Gud Amor sad med Buen, —

Man troer endnu, at han er her

Hos Herren og hos Fruen!

De staae saa unge begge To

Der midt i Børnevrimlen,

At Aarene, som gik, vi troe,

Er gaaet som i Himlen.
 

Hver Dag har I ei Solskin seet,

Hver kjender mørke Dage;

Men Kjærlighed var da Prophet,

Han sagde: "Ei forsage!
"Har Morgenstund ei Guld i Mund?

"Det Ordsprog Alle kjende;

"Husk, udi Hymens Bøgelund

"Med Guld vil Aftnen ende!"
 

Den Sorg er altid mindre, hvor
To kunne sorgen dele;
Og Lykken, den er dobbelt stor,

Hvor Tvende fik den hele.
Nu Parrets Krands har Sølvets Glands;

Her Guld af Sølvet fødes!
O gid, naar I faae Guldets Krands,

Vi atter Alle mødes.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879