Historien om herregården Espe

Espe Gods Espevej 56 4242 Boeslunde  Foto: Erik Petersen 2007

Espe ved Slagelse var oprindelig en landsby. Hovedgården Espe har udviklet sig ud fra en af denne landsbys gårde ved navn Espegård. Den omtales første gang i 1541. I 1561 mageskiftede kansler Johan Friis gården med kronen, som i stedet fik en gård i Korsør. Johan Friis havde gården frem til  2. halvdel af det 17. århundrede, da Dorthe Daa, enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund, afstod sin del af gården 1667 til Anders Mogensen, borgmester i Skælskør. Senere ejedes den af en Anders Hansen, der 1703 solgte den til svigersønnen Gerlach Thigillius, som atter 1719 skødede den til Anders Hansens enke, Anna Maria Andersdatter (vistnok datter af ovennævnte Anders Mogensen). Hun solgte 1723 gården, som dog dengang ikke kaldes hovedgård til Fru Mette Rosenkrantz, enke efter Ove Ramel til Borreby, efter hvis død den solgtes ved auktion 1730 til oberstløjtnant Chr. Fr. de Boysset til Basnæs fra hvem den ved auktion 1736 solgtes til Poul Schnabel, som var købmand i Sorø. Han solgte den 1747 til Major Fr. Lor. Bϋlow (død 1748), hvis dødsbo solgte den og Bonderup 1750 til Joh. Ludv. Schwerman, der atter solgte begge gårdene 1758 til Peder Christensen. Denne afhændede ejendommen 1760 til Folkemar Danchel, efter hvis død (1773) den solgtes til regimentskvartermester Thibi (skød sig paa gården samme år) og 1775 til justitsråd M. Qvistgaard til Gjerdrup og Lyngbygaard, der 1788 overdrog gården til sønnen Joh. Rehling Qvistgaard. Han solgte ejendommen 1798 til Cosmus Bornemann. Derefter købtes den 1804  af Simon Groth Clausen, 1805 af kaptajn H. Fr. Uldalf, 1808 af en vis Hansen, der 1810 solgte den for 155.000 Rd  til Grev O. Moltke (død 1853), i hvis familie den siden er ejet.

Læs også om: H.C. Andersen og herregården Espe

Ved sin overtagelse af Espe havde grev Moltke en hovedbygning, der bestod af en hovedfløj med to sidefløje. Man mener at hovedbygningen er bygget antagelig i det 18. århundrede, og de nu eksisterende sidefløje er sandsynligvis bevarede fra dette anlæg. Hovedfløjen fik sit nuværende udseende og blev forhøjet til 2 etager ved en istandsættelse i 1848 efter at grev Moltke havde bosat sig på gården.

Det er en vel proportioneret bygning med sine to rækker vinduer og det lave valmetag. Den høje dør midt på facaden med en konsolbåren trekantfronton over en indskriftplade om istandsættelsen i 1848 er typisk for tidens sene empirestil, hvorimod facadens opdeling med pilastre mellem hvert fag er et usædvanligt træk på denne tid og måske er overtaget fra den ældre bygning. Mellem hovedbygningen og de fritliggende sidefløje opførtes lave forbindelsesbygninger. Avlsgården blev nyopført i 1822 efter en brand. Hele anlægget, hovedbygning og avlsgård, havde en aksefast plan og dannede en smuk Helhed. Oprindelig var Indkørslen midt gennem længen lige over for Hovedbygningen; denne indkørsel blev imidlertid lukket i 1860'erne.

Slægten Moltkes våbenskjold 

Kilde: Wikipedia

Otto Joachim greve Moltke (11. juni 1770 i Moltkes Palæ, København – 1. februar 1853 på Espe) var greve og statsmand.

Grev Otto Joachim Moltke var en kraftig og egen Personlighed, der var optaget af at forbedre godsets og bøndernes forhold. De skiftende ejere af Espe Gods havde udpint godset, og bønderne var blevet plaget med hoveri. Nu ændredes dette, og "den gamle Excellence"« blev en godsherre, hvem Bønderne roligt gik til med deres vanskeligheder.

Espe gods består af ejendommene Espe, Bonderup, Lindeskov. Der er i alt ca. 875 hektar. Derudover er der 65 hektar med strandenge, kystlinie m.m. Ejer er i 2010 Godsejer Adam Carl greve Moltke-Huitfeldt.

Lars Bjørnsten 30. december 2010

Kilde: Trap Danmark 1898 2. bind, Danske Slotte og herregårde Bind 1