Fra skitse til færdig mønt

Første skridt i fremstillingen af en mønt er kunstnerens tegning. Ud fra denne fremstiller kunstneren en voksmodel, hvor den flade tegning omsættes til et relief.

Herefter fremstilles der en model i silikonegummi, som igen danner grundlag for ofte flere gipsafstøbninger for til sidst at ende i en model af hård plastik.
Modellerne er ca. syv gange større end den færdige mønt. Det er vanskeligt at fremstille modeller, idet en vellykket model i stor størrelse ikke er ensbetydende med, at mønten – hvor alle detaljer bliver meget små – er vellykket. Der må derfor ofte udarbejdes adskillige udkast til model, før det endelige udseende af mønten er fundet.

Reduktion

Modellen i hård plastik formindskes til den størrelse, som den færdige mønt skal have. Selve reduktionen er meget tidskrævende. Fx tager det 20-24 timer at reducere en 5-krone.



Processen foregår i en reduktionsmaskine, hvor en føler aflæser relieffets fordybninger og forhøjninger på modellen, og via en lille fræser overføres
relieffet til et stålstempel. Dette stempel kaldes for et originalstempel.

Ud fra originalstemplet laves de endelige prægestempler. I modsætning til det flade originalstempel bliver prægestemplerne gjort konvekse, dvs. at de er højere på midten end ude i kanten.

Når der anvendes et konvekst stempel til at præge mønter, rammer stemplet først midten af den metalskive (blanketten), som mønten præges på. Herefter “flyder“ metallet udad, efterhånden som stemplet presses ned mod blanketten – nærmest som en bølge. Resultatet bliver et tydeligt præg på mønten. Hvis man i stedet prægede med flade stempler, kunne metallet ikke “flyde“, og præget ville
dermed ikke kunne ses.


Den Kgl. Mønts prægemaskiner kan præge ca. 700 mønter i minuttet.

Kilde og foto: Nationalbanken