H.C.Andersen Information

HOME-START

OP

 

 

H.C.Andersen skulptur på Flakhaven i Odense

Den 3 meter høje H.C. Andersen bronceskulptur af den fynske billedhugger Jens Galschiøt blev lørdag den 12. februar 2005 afsløret på Flakhaven i Odense af Borgmester Anker Boye Odense.  Broncefiguren er en del af "Fortællerbrønden"

Se billederne fra dagen og læs pressemeddelelsen nederst på siden

 

Der gøres klar til fernisering den 12.- februar 2005. De 6 H.C. Andersen hoveder , som flankerer skulpturen gøres klar

Broncestøber Kurt Hansen og billedhugger Jens Galschiøt afventer slagets gang! H.C. Andersens gemmer sig bag ved dugen af brun velour.

Det er snestorm og HCA må fryse om tæerne. Smedekoret fra Odense underholder inden ferniseringen.

Mange mennesker var på trods af vejret samlet på Flakhaven for at deltage i ferniseringen. HCA set fra rådhusets hovedindgang

 Borgmester Anker Boye holder tale. Borgmesteren i gang med afsløringen af H.C. Andersen

Så lykkedes det, at få borddugen af HCA. Borgmester betragter den smukke H.C. Andersen skulptur og overvejer måske skulle jeg købe den !

Billedhugger Jens Galschiøt og Anker Boye drøfter det smukke resultat. Mange interesserede fulgte med ved afsløringen

Borgmester Anker Boye og digteren Hans Christian Andersen HCA alene på Flakhaven

Nærportræt af H.C. Andersen Flakhaven og H.C. Andersen i snestormen.

Ferniseringen er forbi og HCA får lov at sidde på pladsen ca. tre timer endnu. Kl. 15 bliver HCA afhentet af en lastbil og han drager rundt i landet til forskellige butikscentre. Desuden skal han til Berlin.

Sneen har sar sit præg på H.C. Andersen H.C. Andersen nyder udsigten til Oceania på Flakhaven. Skulpturen omgives af 5 masker med HCA's portræt på høje piedestaler.

Smuk ser skulpturen ud i sneen. Smuk ser skulpturen ud i sneen.

H.C. Andersen vogter indgangen til Rådhuset ! Den fynske billedhugger Jens Galschiøt og borgmester Anker Boye lægger planer om fremtiden.

Jens Galschiøt er omklamret af H.C.Andersen HCA's store fod er Indsamlingsbøsse til folkeindsamlingen:

Anker jeg har et godt tilbud til dig....siger Jens Galschiøt måske !! Folk betragter kunstværket

Kan du ikke se perspektivet derovre ? menes borgmesteren , at sige ! Kurt Adamsen, Jens Galschiøt, Hanne Nordentoft holder taler på blokvognen fra "Eventyrbilerne".

Foto:  Lars Bjørnsten Odense

 Galschiøts H.C. Andersen  4 timer på Flakhaven i sne og slud

Den over 3 meter store H.C. Andersen skulptur i kobber ferniseres nu på
Flakhaven af borgmester Anker Boye. Den fynske billedhugger Jens Galschiøt og hans medarbejdere har været i gang med den store skulptur i over et år. Skulpturen forestiller H.C. Andersen der sidder og bader sine fødder. Den skal senere indgå i
Fortællerbrønden, som er Galschiøts forslag til et monument over H.C. Andersen. Men foreløbig skal skulpturen på turne i hele landet, hvor den som en anden gesandt fra Odense skal indgå i en vandreudstilling i forbindelse med digterens 200 års fødselsdag.

For at give borgerne i Odense mulighed for at være de første der ser den
omdiskuterede skulptur, arrangerer kunstneren sammen med indsamlingskomiteen en åben fremvisning og fernisering på Flakhaven lørdag den 12. februar 2005  fra kl. 11. En model af Fortællerbrønden har været udstillet på Flakhaven i en længere periode, men nu kan borgerne altså danne sig et indtryk af den færdige Fortællerbrønd ved at se H.C. Andersen i fuld størrelse.

Allerede kl. 15 forlader skulpturen Odense for at drage ud på sin turne, så borgerne
har kun 4 timer til ved selvsyn at opleve værket. Arrangementet starter lørdag den 12. februar kl. 11.00 på Flakhaven i Odense, alle er velkommen.
      

Program

- Velkomst
- Borgmester Anker Boye afslører skulpturen
- Hanne Nordentoft fortæller om folkeindsamlingen
- Kurt Adamsen fra Håndværker- og Industriforeningen i Odense
  overrækker 50.000 kr. i støtte til Fortællerbrønden og begrunder donationen
- Galschiøt fortæller om tilblivelsen af skulpturen
- Musikalsk indslag
- Ferniserings-champagne, saftevand og småkager så længe lager haves

Kl. 15 læsses skulpturen på en lastbil og forlader Odense for at drage på
landsturne. "At rejse er at leve", sagde digteren jo, så denne turne vil nok passe ham meget godt. Der vil ved arrangementet blive præsenteret nogle af Galschiøts skitser (masker) i kobber og være mulighed for at give yderlige donationer både fra talerstolen og i den medbragte indsamlingsfod.

Folkeindsamlingen:  Indbetaling af bidrag på konto: Fortællerbrønden nr. 0914
4358 3333 62 i BG Bank. Beløbets størrelse vil blive kvitteret og noteret sammen
med indbetalernes navn og adresse. Hvis projektet må opgives, vil alle
bidragydere kunne få deres indbetaling retur mod fremvisning af kvittering. Som en del af skulpturen rejses en 'søjle', hvor alle bidragyderes navne bliver indgraveret.
Skulle man ikke ønske at blive nævnt, bedes dette oplyst ved indbetalingen.
 
Information

Fotos m.m.: Jens Galschiøt, Tlf. 6618 4058, E-mail: aidoh@aidoh.dk, www.aidoh.dk

Folkeindsamlingen: Hanne Nordentoft
Tlf. 6594 1617. E-mail: hanne.korup@privat.dk
www.fortaellerbronden.dk og www.korupkunst.dk

Håndværker- og Industriforeningen i Odense, Kurt Adamsen
Tlf. 6612 0334, E-mail: hi.odense@get2net.dk
 

 

 

 


Copyright © 2002-2014     www.visithcandersen.dk