Sin halvsøster Karen Marie Rosenvinge 
										omtaler H.C. Andersen intet sted i sin 
										autobiografi, uagtet hun, i det mindste 
										i hans barndom, har været hos sin moder 
										og hun som 3 år ældre måtte spille en 
										rolle i hans liv under de små forhold. 
										Pottemagersvend Rosenvinge havde 
										imidlertid også giftet sig, men da han 
										som grenader ved kronprinsens regiment 
										blev kommanderet til Kiel, måtte hans 
										kone tage plads som tjenestepige, mens 
										Anne Marie Andersdatter klagede til 
										stiftamtmand og borgmester over, at han 
										unddrog hende de 6 Rd. I 
										opdragelseshjælp. Hendes skrivelse 
										desangående til borgmesteren meddeles 
										her, da den er ført i pennen af hende 
										selv
										
										(Note 4).
 
										
										Under dannigste
										Pro. Memoria.
										
										Da. Daniel Jørgensen Rosenwenge ikke 
										haver indfundet sig med de af ham 
										tiltrådte 6 Rd. Årlig. til 
										opdragelseshjælp til vores sammen avlede 
										uægte barn. 6 Rd. For et par år er 
										forfaldne 6 Rd. Til udbetaling mixeli. 
										1806. så beder jeg at deres velvished 
										ifølge den her vedlagte nådigste 
										resolution ville forskaffe mig de 
										forfaldne 6. Rd. enten ved udpantning på 
										hans bopæl eller anden lovlig måde, 
										gunstig ville se mig fyldestgjort for 
										opdragelseshjælpen og omkostningerne, da 
										han for nuværende tid står som 
										landsoldat ved kronprinsens regiment i 
										Holsten, men hans kone og bopæl er i 
										Skræppestrædet udenfor Odense Skt. 
										Jørgens Port.
										
										Ærbødigst af
										Anne Maria Andersdater
										Friskomagermester Hans Andersens hustru
										Odense den 9. februar 1807
										Sendt til Hr. kancelliråd og borgmester 
										Lindved
 
										
										Pigebarnet blev konfirmeret 2. oktober 
										1814 og fik det skudsmål: har god 
										religionskundskab og vist sig sædelig
										(Note 1). 
										Hun kom senere i tjeneste i København. 
										Betegnende for moderen er det, at hun 
										ikke vidste, hos hvem, som hun skriver i 
										et brev 1822 til H.C. Andersen, hvem 
										søsteren Bel lå på hjerte
										(Note 2). I 
										nogle dagbogsoptegnelser fra 
										slagelsetiden
										
										(Note 3) ytrer Andersen frygt 
										for, at en ny pige, som rektor Meisling, 
										i hvis hus han den gang var, havde 
										fæstet i hovedstaden, skulle være hans 
										søster, da hun ligesom denne hed Marie. 
										Heldigvis slog hans anelse ikke til, og 
										at han var beroliget derved, kan man 
										ikke fortænke ham i.
 
										
										
										Note 1: Odense St. Knuds Kirkebog
										
										
										Note 2: Breve til H.C.Andersen s.15
										
										
										Note 3: Collin s. 84. Når Collin her 
										bemærker, at denne søster var datter af 
										Andersens moders 2. mand, Jørgensen, er 
										dette altså ikke rigtigt.
										
										
										Note 4: 
										
										Odense Amts Arkiv Nr. 441.
										
										Note generelt: 
										Ovenstående er uddrag af en omskrivning 
										"Om Hans Christian Andersens Slægt" Af 
										Gustav Ludvig Wad. Odense Hempelske 
										Boghandels Forlag Fyens 
										Stiftsbogtrykkeri (Dreyer) 1905.
										Oversigt over 
										hele indholdet