|  
												A.Örnstrup: ”Spanske og Franske 
												Tropper paa Fyen Aar 1808”; 
												Kilde: Kongelige Bibliotek. 
															H.C.Andersen var 
												lidt over tre år gammel, da han 
												oplevede de spanske soldater 
												indtog og ophold i Odense. I 
												’Levnedsbogen’ fra 1836 
												fremhæver han dem som oplevelser 
												der indprentes i sine første 
												erindringer: 
												Men hvad, som især indprentedes 
												i min Erindring og ved den 
												senere gjentagne Fortælling 
												herom, ideligt opfriskedes, var
												Spaniernes Ophold i Fyen 
												1808. Danmark havde sluttet sig 
												til Napoleon, hvem 
												Sverrig havde erklæret Krig, og 
												før man vidste det, stod en 
												fransk Hær og spanske 
												Hjelpetropper midt i Fyen, for 
												under Marschal Bernadotte,
												Prinds af Pontecorvo, 
												at gaae over til Sverrig. 
												Jeg var paa den Tid ikke mere 
												end tre Aar, men dog husker jeg 
												endnu ret vel, de næsten 
												sortbrune Menesker, der larmede 
												i Gaderne, Kanonerne, der bleve 
												skudte af paa Torvet og foran 
												Bispegaarden; jeg saae de 
												fremmede Krigsmænd ligge og 
												strække sig hen ad Gadens Fortog 
												og paa Halmknipper inde i den 
												halv nedbrudte Graabrødre Kirke. 
												Kolding Slot brændte af og 
												Pontecorvo kom til 
												Odense, hvor hans Gemalinde 
												og Sønnen Oscar opholdt 
												sig. I Landet rundt om var 
												Skoler blevet indrettet til 
												Vagtstuer; under de store Træer 
												paa Mark og ved Veie holdtes 
												Messe. De franske Soldater 
												omtaltes som overmodige og 
												befalende, de Spanske som 
												godmodige og venlige, mellem 
												begge var Hadet blodigt; de 
												stakkels Spaniere vakte mest 
												Deeltagelse. - En Dag tog en 
												spansk Soldat mig paa sin Arm, 
												trykkede mod mine Læber et 
												Sølvbilled, han havde ved sit 
												bare Bryst. Jeg husker, at min 
												Moder blev vred derover, thi det 
												var noget Katholsk, sagde hun, 
												men jeg syntes godt om Billedet 
												og den fremmede Mand, der 
												dandsede rundt med mig, kyssede 
												mig og græd, han havde vist selv 
												Børn hjemme i Spanien. Jeg saae 
												en af hans Kammerater blive ført 
												til Retterstedet, han havde 
												myrdet en Franskmand; mange Aar 
												herefter, ved Erindringen herom, 
												skrev jeg mit lille Digt: 
												,,Soldaten", der oversat af
												Chamisso, paa Tydsk, er 
												blevet folkelig der og optaget i 
												de tydske ,,Soldater-Sange" som 
												tydsk Original. |