H.C. Andersens studenterliv.

H.C. Andersen får studentereksamen 22. oktober 1828

Da jeg var den første, min manuduktør sendte op til eksamen og jeg selv var utrolig bange og blev han også mere og mere ængstelig. Jeg havde kun læst, hvad der skulle opgives. Dette syntes ham nu for lidt og han gav derfor en latinsk og græsk forfatter til, som jeg aldrig havde set, men han sagde det var så let, og Vor Herre tog sig nok af mig, dersom jeg skulle være student.

Adam Oehlenschläger (1779-1850) som var poet og rektor ved Københavns Universitet.

Han var H.C. Andersens store litterære forbillede.

Litografi af L.F. Clement efter maleri af C.W. Eckersberg 1822.

Oehlenschläger var rector, dette år og da jeg overrakte ham min stilebog og døbeseddel. Han tog mig venligt i hånden og ønskede mig lykke og held, i det han bevidnede mig sin glæde over at jeg nu dog var så vidt. Den første dag da jeg skule op til det skriftlige var jeg så urolig, at jeg ved indtrædelsen for første gang i mit liv fik stærk næseblod.

H.C. Andersens dåbsattest .

Jeg fik plads med to andre ved et bord, hvor den ene hed Baggesen og den anden Arnesen, hvis vaudeville: "Intrigen på Morskabsteatret" netop i de dage bragtes på teatret. Han havde digtet den i skolen. De var begge to lystige og jeg syntes det var dommedag og bad Vor Herre dog hjælpe mig med den latinske stil. Der var flere som fik non, nogle gik rejekt og derfor blev min glæde stor, da jeg hørte at jeg kun havde to små fejl, og fik Baud. Mere kunne det ikke blive, thi det var temmelig dansk-latin). I matematik håbede jeg at glimre, men da jeg næsten ved tidens slutning opdagede at jeg havde læst opgaven galt og måtte ganske anderledes behandle den, blev jeg så forskrækket at jeg i øjeblikket ikke kunne tænke.

Men jeg kom mig og fik det rette greb og skrev nu afsted, men i det jeg nærmede mig slutningen hørte jeg klokken slå til at bryde op. Det virkede så heftig på mig, at jeg ved det sidste slag faldt besvimet tilbage på bænken. Jeg frygtede, at man straks ville tage det ufuldendte fra mig og jeg skulle da få nul. De hjalp mig da til rette, og en hældte i sin iver en flaske "eau de cologne" over ansigtet. Jeg blev så rødøjet, da jeg gik hjem forbi Oehlenschlägers, hvor just Wulffs var kaldte de mig ind og troede at jeg var faldet igennem til eksamen.

Det gik imidlertid godt og ved mundtligt var jeg kun uheldig i latin, hvor jeg fik non. Derimod ventede jeg såre meget af min danske stil og de andre spåede mig også udmærket godt. Men den slemme ortografi, professoren sagde at mit nummer havde fået haud. Jeg blev forbavset, og da jeg var kommet hjem, troede jeg det måtte være en fejltagelse og gik derfor tilbage  nævnte mit navn, men det var kun haud.

I matematik blev jeg eksamineret af von Schmidten, der kendte mig fra Ørsteds, han var meget bly og undseelig, så hjertensgod og et sjældent brillant hoved alligevel.

H.C. Ørsted (1777-1851) var elektromagnetismens opdager.

H.C. Andersen havde et nært og udbytterigt forhold til hinanden.

Vi var begge forlegne, han ville sætte mod i mig og hans første spørgsmål var: "Hvad vil De nu skrive, når eksamen er forbi ? Så kommer De ret ind i Deres vej". Jeg blev lidt modigere og svarede: "O Gud, vil De begynde at eksaminere mig, så jeg kan komme bort?

H.C. Andersens pen og blækhus

Jeg er så bange " Nu gik det da auditoriet lå udenfor og dog svarede jeg rigtig, men det lå i at jeg gjorde så mange gestus med pennen der var fyldt med blæk, at jeg overstænkede professorens ansigt, der af godmodighed intet ville sige, men ganske roligt tørrede det af.

Endelig var eksamen forbi. jeg fik haud til hovedkarakter og var nu student, og lyksalig derover, mine velyndere og venner tog hjertelig del deri og nu måtte jeg nok digte, og jeg greb fat på "Fodreisen".

Examen Artium 1828 underskrevet af Adam Oehlenschläger. Eksamen svarer til studentereksamen. H.C. Andersen bestod eksamen den 22. oktober i 1828. Han fik hovedkarakteren "haud illaudabilis" d.v.s. næppe urosværdigt, som er den næstbedste karakter.

Foto:  Lars Bjørnsten Odense