Studenten

Høit under Taget, hvor Svalen boer

Har også Studenten, sit Kammer,
Der sidder han nærmere Englenes Chor,

Trods Stuens og Salens Madamer.

Paa Væggen hænger hans hele Stads,

I Lommen er Skillinger fire,
Paa Bordet ligger Homer og Horats

Samt mange beskrevne Papire.

Et Tællelys brænder i stagen smukt,

Selv skærer han Aftensmaden;

Det er saa silde, hans Dør er lukt,

Kun Vægteren sværmer paa Gaden;

Lad ham kun sværme i blaa Talar,

Det rager Studenten jo ikke,
Han stirrer saa taus gjennem Rudens Glar,

Seer Stjernerne blinke og nikke.

Han tænker paa mangen en Barndoms-Drøm, Imedens han stopper sin Hose,
Da bliver om Hjertet han ganske øm,
Hans Kinder see ud som en Rose.
Han yndes af Mange, har dog ingen Ven,

End sige en lille Veninde,
Thi flagre hans sukke i Natten hen,
Til Nar for de lystige Vinde.

Men sukke og græde er ingen Plaiseer

Undtagen for syge Poeter,
Se! Maanen sidder paa Taget og leer

Ad ham og ad Povel og Peter.
Studenten damper sin pibe ud,

Og vender saa Lyset i Stagen,
Saa beder han barnlig en Bøn til Gud,

Og trækker saa Dynen om Hagen.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879

Læs mere om H.C. Andersens kvistkammer i Vingårdstræde 6 i København !