Næstved og Holmegaard, skovegn med virkelyst

 "Som et gavebånd", tænkte H.C. Andersen, da han så Susåens mørke rille omfavne den gamle by.

"Denne krusede hjertenerve, en livsgivende vene, der ikke bare er vand og siv. Den er vejen for de prægtige stykker tømmer der senere ender I stavnen på kongens skibe". Skovene ved Næstved fascinerede H.C. Andersen. "…der var Høider og den aabne Strand ned ved Bisserop, Skoven mere grøn her end ved Christinelund", skriver han efter et besøg i byen. Skovene er basale for egnens historie. Stednavnet ’Næstved’ betyder "skovrydning på næsset”.

På Susåens bred lå allerede i vikingetiden landsbyen Store Næstved. I middelalderen voksede den til en driftig købstad, med Skovkloster – senere herresædet Herlufsholm - som nabo. I 1836 kom Andersen, 31 år, til Næstved for at tilbringe otte dage af sin sommerrejse her. Han boede hos Oberst Høegh-Guldberg på hjørnet af Ringstedgade og Grønnegade, og brugte sin tid på vandreture til Herlufsholm langs Susåen og i omegnens skove.

 I sommeren 1842 kører H. C. Andersen gennem Holmegaard Mose til glasværket. "Jeg så bønderdrengene løbe med de gloende flasker på jerngafler som var det med glødende champagne", noterer han. Både glasværket og egnens anden hovedindustri, Maglemølle Papirfabrik, byggede på adgang til store mængder træ. Det var dog ikke naturens praktiske nytte, som tryllebandt Andersen: "Hvilken afveksling I naturen, - den grønne havre, det gule korn, høet I stakke og storke ved sumpene".

Hvis denne beskrivelse virker bekendt, så er det ikke mærkeligt. Den er brugt i indledningen til eventyret "Den Grimme Ælling", som han påbegyndte efter sin tur gennem mosen.

Denne tekst er et uddrag af brochuren ”I H.C. Andersens fodspor – på Sjælland og Møn”. Udgivet i 2005.

Velkommen til H.C. Andersen Land!