Se der er glødende Hjærte staa!  

I Bølgerne fik det Daaben;       

men her de levende Hjærter slaa,

Hjærter i Danmarks Vaaben!

Hver elsker sin Farve paa Sted og Tid;     

jeg alle disse kan lide;                             

men mest har jeg lært fra min Barndomstid 

at elske det Røde og Hvide.

I Oldtiden var det den smukke Skik;

man Roser rundt om Pokalen fik;

dog ogsaa i denne festlige Sal

den ikke roser skal savne:  

jeg fæster Roser til denne Pokal

ved Prinsessernes Navne.

I Stjærnerne Tycho skrev, hvad han hed;

det lyste til Danmarks Ære; 

men Du skrev Dit Navn i Hjærterne ned;

det Sted er dog bedst at være.

Vær saa god og sid op i min Vogn;

 den er Skib og Ballon tillige,

over Sky, over Skov, fra Sogn til Sogn 

i Æventyrernes Rige

Ved Vintertid jeg bringer - gæt -

en Vinterblomst som Gave; 

en Blomst ej, nej, en hel Buket

fra Christian Withers Have