E V E N T Y R E N E S 

V E J

Af:  Inger Binger Hansen

Hans Christian Andersen blev mit livs digter.

Siden jeg kan huske, havde mine forældre en smuk, indbundet bogserie af H.C. Andersens eventyr. Jeg blev tit inspireret af de sarte og smukke tegninger af Vilhelm Pedersen og jeg tror de formåede at tænde en kunstners sjæl i mig

Som barn boede jeg og min familie på Vestamager, som dengang var aflæsningsplads for byens bumser og sociale vrag. Det var der gråspurvene lå på knæ for at finde mad. Mine kære forældre forsøgte ihærdigt at løfte os op over myggesumpen og tilføre os et anstændigt liv. Far og mor var meget dygtige håndværkere. Mor syede de smukkeste prinsessekjoler af stofrester og far byggede et hyggeligt bjælkehus. Det var vist ikke så mærkeligt jeg blev kaldt for ”Prinsessen fra barakkerne”.

Jeg syntes måske lidt for tit, at det var synd for mig og det var det nok også, for jeg blev drillet med dit og dat og slået og sparket og havde en mareridtagtig tid i alle skoleårene, men eventyret Den grimme ælling stod som et lys for mig midt i al drilleriet. Senere i voksenlivet flyttede jeg til andegården, og da jeg havde arbejdet som teatermaler og scenograf i en del år, blev jeg mere og mere inspireret til at arbejde med H.C. Andersens eventyr.

Det blev mit livs eventyr. Jeg fandt mange eventyrlige veje, og på et tidspunkt kom jeg også på vildveje og troede jeg skulle være rig og berømt og være med til at skabe en stor H.C. Andersen eventyrpark i Odense. Projektet blev skudt i sænk flere gange og det er jeg glad for i dag, for ellers havde vi ikke fattet eventyret Nattergalen. Fascinationen over de mekaniske og tekniske vidundere i stedet for den naturlige eventyrlige fynske have.

Gennem H.C. Andersens eventyr blev jeg suget ind i en malstrøm af dybder og højder. Jeg blev så bidt af eventyrene, at jeg glemte hvor jeg selv var. Jeg arbejdede hårdt og længe for projekter der ikke blev til noget. Måske de ikke har været bæredygtige nok og dels var det måske også på grund af manglende midler og opbakning, men Børnekulturhuset Fyrtøjet var een af dem der blev til noget.

 I 1985 og 1989 blev jeg kunstnerisk leder på de to første udstillinger i H.C. Andersens Hus. Hver gang jeg berørte et eventyr, var der noget nyt at lære. Jeg gennemlevede parallelt dybder og højder i disse eventyr og fik endda mange gange en ægte H.C.Andersen-tandpine af det. Det var også fristende at sætte eventyrfigurerne i forhold til de mennesker jeg arbejdede med. Jeg så mange hekse, tinsoldater og klodshanse, samt særdeles mange grimme ællinger.

Jeg var selv på skift Konen med æggene, Den lille havfrue, og Den lille pige med svovlstikkerne. Konen med æggene der tog til Disneyland i Florida med et projekt under armen og kom hjem med knækkede æg. Den lille pige med svovlstikkerne, der solgte eventyrtryk på markeder i USA, for at kunne få penge til mad.

Den lille havfrue, der fik ondt i fødderne af at steppe trapper i Vancouver for at rejse midler til et TV- programformat.

Mat og desillusioneret blev jeg af alle disse drømme, der ikke kunne realiseres. Måske det heller ikke var så fint at beskæftige sig med H.C. Andersen for nogle år siden. I Andegården rangerede det nogenlunde på højde med børnekultur og amatørteater, som jo aldrig har været særlig prestige skabende. Andersen har haft det svært i Danmark i flere perioder og såmænd også projektmagerne. Jeg følte efterhånden ikke der var flere svovlstikker tilbage til mig.

Men så fandt jeg igen en gnist. Den grimme ælling, personificeret i en indiansk shaman, var på besøg i Odense. Han blev for mig, den virkelige grimme ælling der havde fundet sin svanesjæl og han bragte mig på eventyrvejen igen; denne gang med større fokus på min egen udvikling. Han fortalte hvor stor helbredelse disse eventyr kunne bevirke og indenfor shamanisme er en god fortælling lige så vigtig som medicinen. Først da blev jeg ægte ydmyg og kunne se hvor min vej gik hen.

Målet var nemlig ikke at blive rig og berømt, men at finde glæden ved at kunne glæde andre med det jeg kunne. I dag bøjer jeg ydmygt hovedet, når jeg ser andre dygtige kunstnere og det er ikke så vigtigt at manifestere mig i den grad mere. Jeg er nærmere blevet glad for at komme fra arbejderklassen og over at være folkelig.
Nu har jeg arbejdet med Den grimme ælling i 20 år og jeg er ikke færdig med den endnu. Næste år håber jeg, at kunne afslutte denne lange ællingeproces med en udstilling jeg kalder: ÆGGETS TRANSFORMATION. Om det er en svane der kommer ud af ægget tror jeg næppe; måske snarere end vildgås, for som den lige så berømte filosof Søren Kirkegaard så rigtigt sagde:
” Livet ikke er et problem der skal løses, men et mysterium der skal leves” .

Inger Binger Hansen / Juni 2004

 

DEN GRIMME ÆLLING Består af 27 akvareller af Inger Binger Hansen som skildrer en farverig rejse i eventyret Den Grimme Ælling. Udstillingen har eksisteret i nogle år og har, med succes, været vist på de fleste biblioteker i hele Danmark og i Litauen i 1996-98. Ovenfor har Inger Binger Hansen skildret sin egen farverige rejse "Eventyrenes vej" illustreret med billeder fra "Den grimme ælling" .

Bragt efter aftale med Inger Binger Hansen Juni 2004