Sang ved Femogtyveaars-Festen for Borgerrepræsentant N.F. Bonnesen og Raadmand V. Petersen

den 24de Februar 1867.

Vor Fødsel og vor Fremtid ei vi vide,

I Verden stilles man som i en Leg,
En vinder Fløiel, En maa Vadmel slide,

Men indenfra faaer man sit Navn, sit Præg.

Det deiligt er for Den, Gud det vil give,

At eie Dygtighed og Hjertelag,
Sit eget Adels-Brev at kunne skrive,

Forstaaes, erkjendes i det Godes Sag.

Hold fast paa Gud, Dig selv og Fædrelandet, Om nok saa tunge Søer rulle frem,
Da groer Velsignelse, den kan ei Andet;

Vil du Exsempler, vi kan nævne dem! Veltalenhed og Hjertelag tag Ordet,
Forkynd den Kraft, det Sind, den Kjærlighed,

De To, der her fik Hædersplads ved Bordet, Udfoldet har, mens Aaringer hengled.
 

Saa freidigt glad, som Ungersvend i Dandsen, De stræbte, stred — det Godes Strid de stred; Om deres Pande snoe sig Borgerkrandsen!

De faae den Guldmynt: sand Taknemlighed! Igjennem Tanken Mindets Svvaner drage,

Hver Stræben og hver Gjerning klart der staaer. Vort hele varme Hjertes Tak modtage

I for de femogtyve Hæders-Aar.

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879