H.C. Andersen skriver om sin fødsel i "Levnedsbogen":

Mine bedsteforældre var formuende bønderfolk på Fyn. Uheld indtraf for dem, kvæget blev sygt, sæden mislykkedes, min bedstefar fik fikse ideer, blev sindssvag dog i en mild grad, og flyttede nu med konen til Odense.

Min fader var deres eneste søn, han gjaldt for et ypperligt hoved, så at flere af byens formuende borgere tilbød forældrene at hjælpe til, for at holde ham til studeringer, han havde selv lyst dertil, men de syntes ikke derom, og faderen ville at han skulde lære skomagerhåndværket.

Fuld af ungdoms liv og lune, fandt han sig dengang bedre deri, end han havde troet, benyttede sine fritimer til at læse Holberg, lavede legetøj, ja digtede selv nogle viser, som dog aldrig blev trykt.

Da han blev svend, kun 20 år gammel, giftede han sig med min moder, som var en fattig pige der foretrak ham frem for en rig brændevinsbrænder, som hun tjente eller havde tjent hos. De havde da slet ingen ting, men var meget forelskede i hinanden. En brudeseng skulle da købes, men det strakte pengene ikke til. I byen var der død en greve, som lå på parade, en stor træforhøjning overtrukket med sort klæde bar kisten.

Da der siden blev auktion, købte min fader denne forhøjning og da han både havde fingerfærdighed og selv som dreng moret sig med at høvle og hugge, lavede han en brudeseng af denne dødsparadeseng.

At den ikke var så meget herlig fra formens side, beviser det, at jeg endnu erindrer, at der var sorte klædeslister neden om, der ikke var taget af, ved omskabelsen.

Sct. Hans Kirke i Odense , hvor H.C. Andersen blev døbt.

Det sted, hvor liget paraderede rigt men dødt, lå året efter den 2. april en fattig, men levende og nyfødt poet, nemlig jeg selv, og der forekommer mig virkeligt noget meget poetisk heri.

Jeg var ellers meget lille, skreg slemt i kirken da jeg blev døbt, og den gnavne præst blev min første recensent, og det end også med personligheder, han skal have kaldt mig en »kattekilling«.

En anden fynsk kattekilling i Den fynske Landsby 31 okt.2004 !

Foto: Lars Bjørnsten Odense