H.C. Andersens besøg på Bregentved

H.C. Andersens besøg på Bregentved

Litografi herregården Bregentved ca. 1850. Kilde Wikipedia

H.C. Andersens besøg

H.C. Andersen har været på Bregentved i årene 1839, 1842, 1843, 1844, 1845, 1846, 1847, 1848, 1849, 1874. Tre af opholdene var af længere varighed 1842,1848 og 1874. Det første ophold var afbrudt af nogle dages ophold på Gisselfeld

7. juli 1842 - 11. juli 1842 Bregentved
14. juli 1842 - 2. august 1842 Bregentved
23. december 1848 - 31. december 1848 Bregentved
3. juli1874 - 27. juli1874 Bregentved

Bregentveds historie

Bregentved er en gammel sædegård, der nævnes først gang i 1319, da kong Erik Menved skænkede Bregentved til Ringsted Kloster. Gården ligger 3 km øst for Haslev , i Haslev Sogn, Faxe Kommune. Fra slutningen af 1300 tallet var gården i adelseje, bl.a. slægten Krognos i 1500 tallet. I 1718 blev den købt af kong Frederik 4., og i 1746 skænkede kong Frederik 5. Bregentved til A.G. Moltke, hvis slægt siden har ejet den. Han oprettede grevskabet Bregentved (1750-1922), der også omfattede hovedgårdene Juellinge og Turebyholm. Læs mere udførligt om Bregentveds historie her!

Herregården Bregentved august 2010. Foto Lars Bjørnsten 2010

Bregentved i dag

Da H.C. Andersen besøgte Bregentved, så Bregentved meget anderledes ud end som man ser den i dag. Det nuværende hovedbygning er opført 1887-91 af arkitekt Axel Berg i rokoko stil af mursten, der er afskurede og hvidtede, med sandstensdekorationer og med mansardtag, der er dækket dels med blå glaserede tegl, dels med kobber. Den består af 3 sammenbyggede, 2 etager høje fløje. Nordfløjen er fra 1650 og er er ombygget i 1731-1736 af arkitekt Laurids de Thurah. Parken på Bregentved er på 20 hektar

H.C. Andersens beskrivelse af Bregentved

H.C. Andersens opfattelse af det gamle Bregentved kan illustreres ved følgende uddrag af breve til henholdsvis Henriette Hanck og Signe Læssøe. Henriette Hanck i brev af 24. juli 1842. På Bregentved er en anden natur end på Gisselfeldt. Alt er i en større stil end på det venlige Gisselfeldt. Bregentved er et fyrsteligt moderne slot midt i en engelsk park, Alt er her for storartet til at man kan huske på det lille Danmark. Det er som om man befinder sig i England. Hele haven er gennemskåret af kanaler, en del er i fransk stil, en anden i engelsk. Dyrehaven hælder sig op til haven og flere søer, sejlbare sågar, strækker sig mellem det grønne. For at glæde hende og for at få breve skriver han følgende "..."Hør veed De hvad! De kunde gjerne skrive mig et lille Brev til, thi Naturens Røst herude er nu meget god, men Venners og Veninders er det ikke mindre".., H.C.Andersen i brev til Signe Læssøe 6. august 1842: "...Sommer-Livet i Sjælland var det smukkeste jeg har kjendt! De skulde ret see den Natur ved Gisselfeldt og Bregentved, blev den klippet ud af Landet og i sin bedste Belysning sendt om i Verden den vilde nævnes som en Skjønhed..."

H.C. Andersens ophold på Bregentved

Dagbog fra en sommerferie i 1842 med ophold på Gisselfeld, Bregentved og Glorup. H.C. Andersen ankommer den 30. juni 1842 til Gisselfeld. Den 7. juli 1842 kører han over til Bregentved. Den 11. juli 1842 returnerer han til Gisselfeld, hvor han er indtil 14. juli, hvor han tager tilbage til Bregentved. Her er han indtil den 2. august 1842, hvor der er afrejse til Glorup på Fyn.

7. juli 1842 - 11. juli 1842 Bregentved

Den 7. juli 1842 kører H.C. Andersen fra Gisselfeld over til Bregentved for at besøge lensgreve A. W. Moltke. Dagen efter noterer han i sin dagbog at have på Bregentved er som en have i England og at haven er for stor til Danmark. Om aftnen er de på køretur til Jomfruens Egede og ser her at "Storken har kastet en Stork ned der gaaer paa Mistbenkerne og piber og seer mod den hjemlige Rede. — Svanerne have Unger og ere meget irritabile".

H.C. Andersen skriver om opholdet på Bregentved Jeg har det her greveligt godt. Han føler at han er i en slags fe hule, hvor bladenes kritik kommer som en luftning og minder om den urolige sø uden for. Ligesom dengang har var i den blå grotte på Capri, hvor den lette krusning på vandoverfladen ved åbningen tydede på den bevægende sø udenfor.
Der er besøg på herregården Thurebyholm, som gjorde et særligt indtryk på Andersen, han noterer i sin dagbog at der var en kolossal seng, en gammeldags have med nye anlæg. Enkens bolig med hendes portræt, som en moppes, Schiller lå på bordet. Den gamle stygge datter og den fulde gartner! Han var hjemme på Bregentved kl 12½ og havde lidt tandpine. Søndag var Andersen i kirke med den grevelige familie i stolen i deres kapel , som er et elegant katolsk præget kapel. Orgelet klang smukt og alt var som i et eventyr. Om aftenen har han læst højt af Bazaren og i Eventyr.

Mandag den 11. juli 1842 spadserede han i dejligt varmt vejr, spadseret i den storartede have og kom i en afdeling af haven ,hvor han ikke har været før. H.C. Andersen var ifølge dagbogen sanselig stemt og havde en lidenskab i blodet der næsten var dyrisk og havde en vild trang efter en kvinde for at kysse og omfavne, ganske som dengang han var i Syden. Da han nåede tilbage blev blodet roligere. Senere på dagen kørte han til Gisselfeld for at blive præsenteret for hertugen og hertuginden på Augustenborg. Andersen opholdte sig på Gisselfeld indtil den 14. juli 1842, hvor han var tilbage på Bregentved.
12. juli 1842 - 14. juli 1842. På Gisselfeld

14. juli 1842 - 2. august 1842 Bregentved

Han føler sig meget hjemme på Bregentved. Andersen fordriver tiden med at spadsere i haven og marken og ved søen, sejler på kanalerne, skrive breve, læse romaner og med bl.a. at lave blomster - lotteri, lavet vers med enderim, fortælle eventyr som underholdning. Desuden foretager han ture til Vemmetofte, Jomfruens Egede, Dalby Kirke, Karisegårde, Den hellige fru Marthes kilde, Karise Kirke, Elverhøi, Hellested, Juellinge, Thurebyholm

I anledning af Maria Moltkes 15 års fødselsdag den 23 juli 1842 havde H.C. Andersen den 22. juli 1842 skrevet en vise til hende. På selve fødselsdagen blev visen sunget. Det lille lysthus i haven er pyntet med guirlander og kranse . Der blev drukket chokolade og spist og desuden blev H.C. Andersens sang sunget:

Storke Steie høit i Reden,
Saae Du nogen Kyst
Hvor der var et saadant Eden
Som Marias Lyst?
Her kun Rosen kaster Skygge,
Her boer Barnehjertets Lykke!
Kom og see Dig om hernede,
Stork! flyv fra din Rede!

Ud mod Vandet, eensomt stille
Et idyllisk Digt,
Ligger Huset, det er lille,
Men saa nydeligt!
Her er Kammer, Kjøkken, Stue,
Meubler, som er værd at skue,
Alt, saavelsom Syltetøiet,
Sødt fortryller Øiet!

Stork! Du maa Dig ei genere,
Kom Du kun, som Gjæst!
Du i Dag kan gratulere,
Det er Fødselsfest;
Derfor pyntet er med Krandse,
Derfor synge vi og dandse,
Kom Du kun med din Familie,
Og dands med paa Tillie!

Lille Huus i Træets Skygge,
Ved den stille Aa,
Du som rummer Barnets Lykke,
Mange Aar skal staae,
Som et Eventyr i Lunden,
Som en Drøm i Morgenstunden,
Som Marias lille Rige,
Hil Dig, Elskelige!

Tirsdag den 26 Juli 1842 begyndte H.C. Andersen på Svaneungen, som senere blev til eventyret om "Den grimme ælling".

I den sidste uge H.C. Andersen var på Bregentved besøgte han Faxe og gruberne her, hvor der er koraller og kalk og med en stor udsigt til Møn. Dagen før hans afrejse var det Grevinde Marie Elisabeth's fødselsdag. Der var et stort taffel med illumination i haven og blus på kanalerne. H. C Andersen havde skrevet en vise med små vers med skamlerne. Den 2. august 1842 rejste H.C. Andersen videre til Glorup på Fyn.

23. december 1848 — 31. december 1848 Bregentved

H.C. Andersen kørte den 23 december 1848 via Høje Tåstrup til Køge og derfra videre til Bregentved med ankomst ved spisetid. Han fik generalens Kammer.
Juleaften var der 2 juletræer med dannebrog i toppen. H.C. Andersen fik en papirstrykker med Tassos billede og et billede af St Bernhardshundene.

Dagen efter læser han "Adam Homo" spiser og spadserer skoven, som står sort og død . Der er ingen sne kun lidt rim på det friske grønne mos. I syrenbuskene er der store knoppe. Om Aftenen var der komedie og sang. H.C. Andersen fortalte eventyret om Svinedrengen. Den 1. januar 1849 er han tilbage i København.

3. juli 1874 — 27. juli 1874 Bregentved

H.C. Andersen kørte med toget til Haslev og her hentede kandidat Oksen ham

"Bregentved tog sig oppudset og godt ud" skriver Andersen i sin dagbog. Han fik to
gode værelser og et tjenerkammer ud til den forreste gård, hvor der er små beplantninger og et dueslag. En stork har desuden rede på gangen. Den tidligere lange kolde gang hen til porten er blevet til en hel løvhytte. Familien med greven, grevinden og deres børn modtog Andersen særdeles venligt og grevinden forærede Andersen er stor buket roser som var omgivet af forglemmigej. Efter frokost spadserede han i haven med greven op til hans afdøde faders statue i haven. Der var en smuk udsigt til skoven og haven var særdeles vel tilrettelagt med en sø, hvor der var et højt springvand.

Dagen efter gik han tur i haven op til monumentet for Kong Frederik V. Her er skovens højde således at man går næsten tæt op til trækronernes grene. På søen udenfor er der
mange hvide åkander. Inde i haven var de gule åknappe ude i Vandet. Den mindste af sønnerne Erik kom og fortalte Andersen at svanefader var så ond. Han hakkede sin kone og havde sidste år ædt tre af sine unger og i år en af dem. Svanefader slog arme og ben over på folk, når man kom den for nær. Til frokost og middag var på Bregentved den norske billedhugger Olav Glosimodt, hvis to marmorstatuer, en norsk Gut og en Jente havde plads i spisestuen, som blev de blev købt på en udstilling i København i 1873 . Det vides ikke om de to statuer i spisestuen er identiske med billedhuggerens arbejder kaldet »Sæterjenten« og »Jægergutten« .

Et parti fra den ældste del af Bregentved park - have. Denne del af parken er det det franske anlæg som blev anlagt i ca. 1746. I 1760'erne blev haven udvidet og fik bl.a. tilføjet kaskaden, obelisken, skulpturerne Sabinerindernes rov, Flora, fontænen i Franske anlæg og et utal af stenvaser det meste udført af Frederik V's berømte billedhugger Johannes Wiedewelt. Foto Lars Bjørnsten 2010.

En dag var der mange spadserende i haven. Der vat folk fra Køge og Faxe og de sidste gik med en stor fane med. De gik helt op til slottet, hvor greve familien stod i den åbne dør. H.C. Andersen stillede sig i værelset tæt ved og trak rullegardinet lidt til side, så folk kunne se ham og de genkendte ham og han fik mange hilsener med på vejen.

H.C. Andersen underholder under sit ophold grevefamilien med oplæsning af eventyr bl.a. "Snemanden", "Den flyvende Kuffert", "Guldskat" og "Det er ganske vist". En anden gang læste han for folkene, der alle fruentimmer, på nær af portneren. De var i tårer ved, at Andersen læste "Hun duede ikke"...

Lørdag den 11. juli 1874 fik H.C. Andersen brev fra Amerika, fra en lille pige som
sendte ham een dollars og en udklippet artikel fra en avis med opfordring til amerikanske børn at afbetale den gæld de var i til H.C. Andersen, som deres Digter og skaffe ham den »gamle Mand«, en komfortable alderdom. Se mere herom på: http://www.visithcandersen.dk/u.s.a.htm. H.C. Andersen havde sagt at han endnu aldrig en dollar fra Amerika. De ærgrede ham at han havde sagt det, da han jo i de sidste år fra Horace Scudder havde jævnlig fået et lille beløb.

H.C. Andersen klippede til lille Erik og bandt en buket til kammerherreinde van der Maase som besøgte ham. Om aftenen var han ene med fru Kammerherreinde van der Maase. Hun var meget taknemlig for hans »interessante Underholdning«, som hun sagde.

H.C. Andersen fik bl.a. fra Bille som er på lille Odinshøi i Hellebæk og han mente at se tiden lidt an med hensyn til den amerikanske indsamling, om den fordunstede eller blev
til noget og da først at gøre noget. Hans råd beroligede Andersen en del....men Andersen er dog ikke, som han skulle være ved humøret og skriver i dagbogen: "Gid at jeg havde en Digtning jeg kunde tage fat paa. — "

Lørdag den 18. juli. Andersen sov godt i nat og spadseret hele formiddagen med
Krohn helt op til hvor de lange alleer ender Efter middagsbordet besøg af hele ungdommen. Andersen var imidlertid ude og kl.8 om aftenen jeg gik han tur i haven langs med dyrehaven op til den yderste del af hovedalleen, hvor runddelen ligger er en kæmpehøj.

Dagen efter da han var ved at klæde sig på så han på sin skulder, hvor gigten virker i hele armen, en knude så stor som en ært og han var angst for at det var en kræftknude og skrev herom Dr. Theodor Collin på Ellekilde. Det var smuk varmt solskin og der var allerede en mængde byfolk i haven denne formiddag.

Der skulle være fest på Bregentved torsdag den 23. juli og H.C. Andersen havde lovet at levere Cottillon-Vers til ungdommens dans og der er stort røre på gården i at ordne til festen i morgen.

Vejret vekslende med solskin og byger, Dannebrog hejst på gården og på Florashøj i anledning af festdagen. Klokken halvotte begyndte gæsterne at komme. H.C. Andersen følte sig snart træt i varmen mellem de mange mennesker og søgte et par gange ind i sin stue, hvor grevinden havde ladet sætte smørrebrød og Albani øl til ham, så han kunne komme til kræfter.

Lørdag 25. Smukt vejr. Sønnerne på herregården skulle på skovtur og alle de unge var først ovre at sige H.C. Andersen "lev vel". De er alle meget opmærksomme. Spadseret meget lidt. Giver hver dag fiskene smørrebrød, også tvebakker, og de slås så meget om det at de springer over vandoverfladen. Moltkes mageløse venlige og opmærksomme mod mig.

Mandag 27. juli 1874 skulle H.C. Andersen hjem til København og kl. 6 kørte han til Banegaarden. Grevinden gav ham en smuk buket og en kasse med åkander og roser som han havde ønsket til Fru Melchior. Klokken blev næsten 10 da han ankom
til »Rolighed«.

Sangen til grevinde Marie Elisabeth Moltke (1791 - 1851)

H.C. Andersen skriver i et brev fra Glorup den 12. august 1842 til Inger Birgitte Ørsted om sit ophold på Bregentved og anfører at hver gang han kommer i hendes hjem har han "lidt i lommen". I dag vil han bringe hende en sang som Grevinde Moltke på Bregentved fik til sin fødselsdag den 27. juli 1842. Han påpeger , at det er stemningen i sangen man skal lægge mærke til og ikke det skrevne, der gør udslaget.

Der er et Steed paa én af Danmarks Øer

Der er et Sted paa en af Danmarks Øer,

Et deiligt Sted, ret som en engelsk Park,

Rundt om sees store Skove, stille Søer,

Med Enge vexle Korn- og Kløver-Mark;

Og dog er her det Hele kun en Ramme

Omkring et Hjem, det elskte Bregentved,

Dets Arne har en høi, en hellig Flamme,

Et Moder Hjerte fuldt af Kjærlighed.

Læs hendes Øie naar den Arme græder,

Der skeer i Verden Godt, som Faa kun see,

Læs hendes Øie, der boer Moder-Glæder,

Hver tør betroe til hende af sin Vee!

Naturen her er smuk og riig at skue,

Men hendes Hjerte, det er rigt som den,

Fra det mod Gud sig hvælver Arkens Bue,

Der er Fortrøstning i at see derhen!

Hvert Aar, o Moder, Marken Rigdom sender

Til ham, hvis Hjerte Gud til dit har bragt,

En Rigdom større selv, end Du den kjender,

For ham i Børnene Du har nedlagt,

En himmelsk Sæd af Moder-Taarer dugget,

En Qvinde virker stille, men saa stort!

Gud, som har Verdner ved sit Hjerte vugget,

Dig glæde for det Gode, Du har gjort!

Lars Bjørnsten 5. marts 2011.