Skulptur "Konen med æggene"

Billedhugger Ane Brügger 1908-1995

Erik Menveds Plads 1 8900 Randers C
 

Skulpturen "Konen med æggene" er lavet af billedhuggeren Ane Brügger  i 1958 og står på Erik Menveds Plads 1 i Randers. Historien er at "Konen med æggene" oprindelig blev udformet af Ane Brügger, som udformede skulpturen i kunststen med datteren Ingeborg som model i 1958. Kunststen er et materiale lavet af cement og knuste natursten.

 I 1975, som er 100-året før H. C. Andersens død  blev skulpturen renoveret og støbt i bronze. Skulpturen står på Erik Menveds Plads  ved gavlen af Helligåndshuset i Randers Centrum for at erindre os om, at det var på denne plads, at bønderkonerne fra oplandet i gamle dage stod og solgte deres æg. Ane Brüggger var angiveligt inspireret af H.C. Andersens digt, da soklen bærer første linje af H. C. Andersens digt "Konen med æggene".

Den 2,5 meter høje bronzestatue er skænket af Houmedeforeningen, Kgl. Brand og Fonden for Almenvellet. Skulpturen "Konen med æggene" har i mange år været centrum for studenterdansen for byens handelsstudenter. Hver sommer uddeles Houmedeprisen, som er en ca. 30 cm. høj bronzestatue af "Konen med æggene"  til den handelsstudent, der opnår det højeste gennemsnit til den afsluttende eksamen på handelsskolerne i Randers.

Brügger, Ane Kirstine, 1908-1995, maler, billedhugger og dekoratør.

H. C. Andersen digt  1836   "Konen med æggene" Der var en kone på landet, hun havde en høne blandt andet. Nu, lægge æg er hønens fag, og denne gav et hver evige dag; det var et par snese, da de blev talt, se, det fandt konen ikke så galt! Hun dem forsigtig i kurven fik, tog den på hovedet og gik. Til staden styrede hun sin gang; men hun var ene og vejen var lang, skønt hun gik til af alle kræfter. Nu tænkte hun over og regned' efter, hvor godt hun fik sine æg betalt, og det var jo heller ikke så galt: »Ja vist! « Således hun går og taler: »For disse får jeg en hel rigsdaler. For den vil jeg købe to høns, lad se! Med den der hjemme har jeg da tre; hver lægger æg, og om ikke længe kan jeg handle igen og komme til penge; jeg køber tre høns, til de tre jeg har; se det bliver seks. Deres æg jeg ta'r; jeg sælger de halve, den anden rest skal ruges til kyllinger, det er bedst! Jeg får da en hønsegård; tænk dig bare! Og den tager til. Det er holdende vare! En del lægger æg, en del ruger ud - hvor jeg bliver rig, du søde Gud! Jeg køber to gæs og et lille får, og bedre og bedre handelen går med æg og med høns og med fjer og med uld. Til sidst får jeg pengeposen fuld! Jeg køber en gris, jeg køber en ko, hvo ved, måske kan jeg købe to? Se det giver af sig! Og efter et år har jeg hus og folk og køer og får. Så kommer en frier ind i min stue, han kysser min hånd, og jeg bliver frue! For han har en gård, der er større end min! Jeg bliver så fornem, så stolt og så fin, jeg tåler ikke den mindste snakken, jo, jeg skal vide at knejse med nakken! « - Og ret som hun sagde det, gjorde hun så. Klask! Æggene der på jorden lå! Med dem den hele lyksalighed faldt - og det var i grunden ikke så galt!

Foto: Lars Bjørnsten Odense 16. oktober 2011